-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE----- Hash: SHA1 On 22-12-2004 16:57, Ole Eivind Hansen wrote:
> Altså stadig en fejlmeddelelse. Det bekræftiger min antagelse, at den > sidstnævnte kommando virker med kerne 2.6., men ikke med 2.4. Derfor tænker > jeg på at udskifte min kerne (2.4.26-1-k7) med 2.6.9-1-k7. I følge > Debianguiden kan det gøres blot med kommandoen > # apt-get install kernel-image-2.6.9-1-k7 > Men er det virkelig så enkelt? Eller er der noget, man først skal sikre sig > inden man springer ud? (Jeg har sikret mig, at pakken er tilgængelig > via /etc/apt/sources.list) Hvis det ikke virker er det en fejl. Hvis du er usikker på om du mister kontakten til din maskine, så er der flere forberedelser du kan gøre for nemmere at få den på ret køl igen. Men du kan også blot prøve, og (hvis du har adgang til et andet system) fedte med disse ting senere hvis uheldet er ude - det er blot nemmere at gøre før skaden sker. Den nye kerne kan have problemer - -------------------------------- Måske den nye kerne ikke understøtter din hardware korrekt, vitale kernemoduler ikke er aktiveret, eller filsystemer (devfs, sysfs o.l.) opsat forkert. Debians kerneinstallationsrutiner laver som standard henvisninger i roden af systemet til nyeste og næstnyeste kerner. Du kan sætte din bootloader (se nedenfor) op til at vælge mellem flere forskellige "opstarter" med hver sin kerne og/eller parametre. Sørg for som minimum at sætte op så du kan "gå tilbage" og starte med din gamle kerne. Jeg formoder i det følgende at du bruger en IBM-kompatibel PC... Bootloaderen kan gå i kludder - ----------------------------- Bootloaderen er den mikrolille stump kode som ligger i begyndelsen af harddisken og fodrer din computer med Linux-kernen. Det er sandsynligvis enten GRUB eller LILO på din maskine. Du kan installere pakken grub-disk og lave en floppy til at boote fra hvis der går kludder i bootloaderen på din harddisk (uanset om du på harddisken bruger GRUB, LILO eller noget andet). Hvis du bruger LILO og vil skifte til GRUB (det kan varmt anbefales) så vær opmærksom på at det _ikke_ er nok at installere pakken. Du skal bagefter køre kommandoen "grub-install /dev/hda" (eller noget tilsvarende for din opsætning). Kernens ramdisk kan gå i kludder - -------------------------------- Nyere (standard-)kerner anvender en "initrd" - en lille ramdisk som indlæses under opstart lige efter kernen, med nødvendige kernemoduler til at få adgang til rod-drevet. Ved ny installation af en kerne berøres de øvrige installerede kerners ramdisk ikke, men hvis du en dag får brug for at opdatere en kerne til en nyere version (af pakken - en nyere version af kernen er en separat pakke!) kan du i forvejen manuelt gemme den gamle ramdisk - de ligger alle under /boot. For at udnytte en backup-ramdisk i LILO skal du i forvejen lave en opsætning som trækker på din backup. Med GRUB kan du under opstart gå ind og ændre hvilken initrd du vil benytte, hvis det viser sig at der er problemer med den som bruges som standard. Men altså: Normalt virker det helt problemfrit blot at installere kerne-pakken! - Jonas - -- * Jonas Smedegaard - idealist og Internet-arkitekt * Tlf.: +45 40843136 Website: http://dr.jones.dk/ - Enden er nær: http://www.shibumi.org/eoti.htm -----BEGIN PGP SIGNATURE----- Version: GnuPG v1.2.5 (GNU/Linux) Comment: Using GnuPG with Thunderbird - http://enigmail.mozdev.org iD8DBQFByaBRn7DbMsAkQLgRAhuMAJ4/uZ9zjUPWEuktVeI9Eew55+PjpgCfa+sD LLrFh10fvcdTAjSkTGeKoBk= =XaCr -----END PGP SIGNATURE-----

