[Talk-dk] Måske akut adresse-nodeproblem: autoAWS mangler oisfixes

2020-01-02 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hejsa.

Observerer at autoAWS siden 2020-01-02 17:32[1] (postnummer 4241) er begyndt at 
reverte mange af de forkortelser der er oparbejdet på ændringslisten "oisfixes".

I det nævnte første changesets tilfælde er eksempelvis "Gammel Stationsplads" i 
Vemmelev blevet til "Gl Stationsplads"[2], som det også officielt figurerer 
under i DAWA/AWS/DAR[3].

Jeg ser lignende rettelser over hele landet, som giver nogle ret massive 
changesets i de store byer f. eks. i Esbjerg[4] med 302 adresseændringer.

Det virker som om at oisfixes-tjenesten er delvist ude af drift. Forespørgslen 
returnerer "bad gateway" når jeg prøver at anvende web-interfacet til at vise 
rettelserne[5] og API-eksemplet med kommunesøgning på siden giver tomme 
JSON-arrays[6], mens den fulde liste[7] dog giver noget data (193642 bytes, om 
det er tilstrækkeligt for at dække det fulde datasæt er jeg ikke klar over).


Sker dette pga. bevidste ændringer, eller er der et problem med oisfixes` data?

Skal vi have stoppet autoAWS inden der unødvendigt rettes adresser over hele 
landet?

Hilsner,
-- 
Mikkel

[1] https://www.openstreetmap.org/changeset/79123895
[2] https://www.openstreetmap.org/node/956009600/history
[3] https://dawa.aws.dk/adresser?q=gl+stationsplads
[4] https://www.openstreetmap.org/changeset/79133136
[5] https://oisfixes.iola.dk/rettelser/
[6] https://oisfixes.iola.dk/api/getwaycorrections/?municipality_no=510
[7] https://oisfixes.iola.dk/api/getwaycorrections/

Dette er sendt fra min mobiltelefon. Undskyld at jeg fatter mig i korthed.___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Rettelser til DAR og OISfixes

2019-08-25 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hejsa.

On 8/25/19 11:40 AM, Niels Elgaard Larsen wrote:
> Det er jo fri software så vi kunne hurtigt få det til at køre på en 
> anden server.

Fri software er autoAWS faktuelt ikke.

Ingen af forfatterne til AWSbot (Stephen) eller autoAWS (Jonathan) har
deklareret hverken ophavsret eller distributionsbetingelser[1] for
softwaren. Ifølge Berner-konventionen har de implicit den fulde
ophavsret til deres bidrag til hvert stykke software, og uden yderligere
betingelser angivet skal de i princippet godkende enhver kopi der laves
af den.

At koden er uploadet til en service hvor den kan tilgås af andre, giver
ikke disse andre ret til at kopiere, anvende eller lave afledte værker
af den.


Min holdning er den samme som i 2016[2], jeg mener det er en
fællesskabsopgave at sørge for at importere relevante åbne data til OSM,
og at det bør ske efter nogle rammer og retningslinjer der er et vist
konsensus om i fællesskabet. Jeg vil selv rigtig gerne bidrage til det
arbejde.
Men jeg ser, desværre igen, en AWS-importer hvis udvikling og drift
hovedsageligt hænger på én person, og hvor der ikke er transparens,
dokumentation og konsensus omkring hvad der foregår.


Jeg forsøgte selv at bidrage med systematisering af driften af autoAWS
ved at arrangere en sponsoreret server hos dotsrc.org i august sidste
år[3][4], samt at oprette et git-repository med de tilgængelige
versioner (v1.0 fra pastebin og v1.1 fra personlig mail fra Jonathan) så
der kunne komme mere struktur på udviklingen, og mulighed for bidrag fra
andre.

Desværre var autoAWS på det tidspunkt ikke modent til at køre
automatisk, og min intention om selv at arbejde på at forbedre dette
holdt ikke trit med tidsrealiteterne, så dotsrc.org-serveren står stadig
ubenyttet hen.
Det ser ud til at Jonathan nu har forbedret så meget i v1.3 at
muligheden er tilstede, og at autoAWS nu i stedet kører på en server han
kontrollerer[5]. Koden til v1.3 er dog ikke umiddelbart tilgængelig, og
der er aldrig foretaget yderligere commits til git-repositoriet end
mine[6], så jeg tvivler på at Jonathan anvender det i sit arbejde med
autoAWS.

Så nej, autoAWS er hverken fri software hvor fællesskabet har ret til at
fortsætte udviklingen uanset ophavsretsindehavers luner, eller har
adgang til kildekoden for den aktuelle og kørende version.

Hilsner,
-- 
Mikkel

[1]
$ git clone --quiet https://github.com/AWSbot/PHPscript AWSbot
$ git clone --quiet https://gitlab.com/OSM-DK/autoAWS
$ grep --recursive --ignore-case license AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case lice AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case gpl AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case gnu AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case mpl AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case spdx AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case ophav AWSbot/ autoAWS/
$ grep --recursive --ignore-case copyright AWSbot/ autoAWS/
AWSbot/.git/hooks/pre-rebase.sample:# Copyright (c) 2006, 2008 Junio C
Hamano
autoAWS/.git/hooks/pre-rebase.sample:# Copyright (c) 2006, 2008 Junio C
Hamano
$

[2]
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2016-August/004682.html

[3]
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2018-August/005108.html
[4]
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2018-August/005109.html

[5] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/AutoAWS#autoAWS_1.3
[6] https://gitlab.com/OSM-DK/autoAWS/commits/master


pEpkey.asc
Description: application/pgp-keys
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Rettelser til DAR og OISfixes

2019-08-24 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Halløjsa.

Den 23. august 2019 12.32.04 CEST, Hans Gregers Petersen
 skrev:
>> Men kunne vi ikke ignorere den slags adresser når vi importerer til
>OSM?

Som jeg lige forstår specifikationen af nøglen "tekniskstandard"[1][2]
for DAR-adresser, så er værdien "UF" et potentielt udgangspunkt i en
adresses livscyklus. Formentlig brugt ved administrativ oprettelse af en
adresse, inden en fysisk bygning er planlagt eller opført. For så vidt
kunne dette godt indikere at det ville være ok at ignorere dem helt ved
OSM-import, dette følger i hvert fald "Map what's on the
ground"-retningslinjen[4].

Personligt synes jeg nu det er meget anvendeligt at adressenoderne
kommer i OSM inden en fysisk bygning er opført og færdigmeldt. Det giver
mulighed for at tegne den evt. nye vej den ligger på proaktivt (hvilket
jo så egentlig ikke følger "on the ground", men giver stor værdi efter
min mening).

>Der er desværre fortsat en del valide adresser (små 300.000), der er
>UF-adresser.

Det er jo så et rigtig godt argument for ikke at udelukke kun på
teksniskstandard=UF, hvis den reelle datakvalitet i DAR ikke er lever op
til specifikationen og der er gode adresser som er fejlagtigt mærket op
med UF. Det må jo være kommunerne der har et efterslæb mht. at følge op
på byggesager mm. Hvordan kommer du frem til tallet 300k?

En mellemvej, der også ville fange dette eksempel, kunne være at autoAWS
kigger på om der eksisterer to instanser af samme adresse og så vælger
ikke at importere de der evt. har tekniskstandard=UF.
Jeg er dog i tvivl om det med den nuværende tilgang for autoAWS-logikken
er ladsiggørligt, da der analyseres på data fra DAWA/overpassturbo i
segmenter baseret på postnummer. Så hen over postnumre ville dette i
hvert fald ikke virke.

Et er sikkert, den nuværende autoAWS-kode kigger overhovedet ikke på
"tekniskstandard"-nøglen[4] (baseret på v1.1 som er den eneste Jonathan
har gjort tilgængelig, det skulle ifølge wiki[5] være v1.3 der er aktiv nu).


I forhold til autoAWS bør det også bemærkes, har ikke set det nævnt
herinde, at autoAWS for nyligt er begyndt at køre en gang hvert døgn.

Hilsner,
-- 
Mikkel

[1] https://dawa.aws.dk/dok/api/adresse#databeskrivelse
[2] https://danmarksadresser.dk/adressedata/kodelister/teknisk-standard/
[3]
https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Good_practice#Map_what's_on_the_ground
[4] https://gitlab.com/OSM-DK/autoAWS/blob/master/index.php#L392
[5] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/AutoAWS#autoAWS_1.3


pEpkey.asc
Description: application/pgp-keys
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Hosting af autoAWS

2018-08-16 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hej Søren.

On 2018-08-15 13:58, Soren Johannessen wrote:
> Vores GIS mand har lige kigget på wiki'en og ser at du kræver et 
> windows miljø for dit script.

Jonathan skriver blot at han har anvendt WampServer[1] (en specifik
WAMP-distribution[2]) til at eksekvere scriptet med indtil nu. Så vidt
jeg kan se af koden til autoAWS 1.0[3] er eneste krav en webserver med
en PHP-fortolker der har curl[4] og SimpleXML[5]-udvidelserne aktiveret
samt PDO_MYSQL driveren[6] installeret.
Det er alt sammen standardkomponenter, og en opsætning som både
GNU/Linux og Windows-systemer kan honorere uden problemer.


> Er det muligt for dig at lave det i linux miljø samt komme det i 
> docker-container?

Jeg er i gang med at forsøge at sætte autoAWS 1.0 op på min private
Ubuntu Linux server, og der er en del ting der ikke spiller i forhold
til det materiale der er tilgængeligt.
Bl.a. er der nogle "redacted" kodesektioner, som deklarerer variable der
er nødvendige for at scriptet overhovedet kan eksekveres uden
syntaksfejl (bl.a. rimeligt centrale variable til brugerautentifikation
mod databasen).
På min server er jeg lige nu der hvor scriptet forventer tabeller i
databasen, og da der ikke er noget dokumenteret databaseschema eller
scriptet forholder sig til at kunne oprette dem, skal der enten udføres
noget analysearbejde eller mere information til fra Jonathan for at
kunne komme videre (gerne en "mysqldump -u  -h 
--no-data -p " fra maskinen det kører på).


Et andet potentielt problem er at versionshistorikken beskriver en
version 1.1, men koden til denne er ikke tilgængelig.

Jeg arbejde lige nu med den dokumentation og de ændringer jeg foretager
i et lokalt git-repository, men det ville være oplagt at få koden til
autoAWS lagt ind under OSM-DK[7] på GitHub (eller måske hellere GitLab,
eller endda git.openstreetmap.org?), så interesserede kan samarbejde om
videreudvikling og vedligehold/produktionsmodning.

Dotsrc.org har forøvrigt lige meldt positivt tilbage, og vil gerne
stille en server til rådighed. Jonathan og jeg er ved at koordinere det
med administratoren derfra.

Hilsner,
-- 
Mikkel

[1] https://en.wikipedia.org/wiki/WampServer
[2] https://en.wikipedia.org/wiki/LAMP_(software_bundle)#WAMP
[3] https://pastebin.com/KCRYfY3W
[4] http://php.net/manual/en/book.curl.php
[5] http://php.net/manual/en/book.simplexml.php
[6] http://php.net/manual/en/ref.pdo-mysql.php
[7] https://github.com/OSM-DK

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


[Talk-dk] Fællesskabsressourcer i osm-community-index til bl.a. iD-editor

2018-04-24 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Halløj.

Jeg har tilføjet Danmark og nedenstående danske fællesskabsressourcer
til det nye osmlab-projekt "osm-community-index"[1]. Det er et projekt
der forsøger at samle geo-kodede informationer om kommunikationskanaler,
kontaktinfo, begivenheder mm. fra OSM-fællesskaberne, så de kan
præsenteres af systemerne for relevante brugere og bidragsydere.

Talk-dk: https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
#osm-dk: irc://irc.oftc.net/osm-dk
OSM-forum: https://forum.openstreetmap.org/viewforum.php?id=48

Er der andre relevante ressourcer at tilføje, så gør endelig det i
projektet, eller meld tilbage her så skal de nok komme på.


Indekset bruges bl.a. af iD-editoren i v2.8.0[2] til en forbedret dialog
efter upload, der henviser til de ressourcer der findes i det netop
redigerede område.

Flere detaljer og eksempel kan ses i iD-projektet[3], ellers prøv at
rediger+gem med iD på openstreetmap.org[4] og se det selv (de
danskspecifikke ressourcer er ikke slået igennem pt., så de globale vises).

Hygge,
-- 
Mikkel

[1] https://github.com/osmlab/osm-community-index/pull/115
[2] https://github.com/openstreetmap/iD/blob/master/CHANGELOG.md#280
[3] https://github.com/openstreetmap/iD/issues/4815
[4] https://www.openstreetmap.org/edit?editor=id




signature.asc
Description: OpenPGP digital signature
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] De sidste 30 km af NCN 3 (Hærvejsruten, cykel) mangler?

2018-03-19 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
On 2018-03-19 12:00, Andreas Hammershøj wrote:
> https://www.openstreetmap.org/relation/61491#map=11/57.4053/10.4142=C
> Osm.org vil ikke lade mig loade historikken, da den er for lang. > Er der 
> nogen som kan: -  hjælpe mig med at finde ud af hvad der er
> sket?

Historikken kan hentes udenom web-interfacet via API'et
(http://api.openstreetmap.org/api/0.6/relation/61491/history), men så
får man dog bare de rå data.
Med lidt Python, eller andet xml-fortolkende grej, kan man analysere på
indholdet. Tænker at antallet af relationens members er en god
indikation hvis der decideret mangler ways. Flikkede et script sammen
der kan tælle antallet af members, her dette års versioner:

v: 567 , time: 2018-01-07T16:14:32Z , user: osmviborg , members: 834
v: 568 , time: 2018-01-20T11:07:04Z , user: Lytter1 , members: 834
v: 569 , time: 2018-01-24T12:32:03Z , user: Hjart , members: 834
v: 570 , time: 2018-01-27T09:56:04Z , user: osmviborg , members: 836
v: 571 , time: 2018-02-24T15:47:36Z , user: Hjart , members: 834
v: 572 , time: 2018-02-27T13:39:16Z , user: Hjart , members: 834
v: 573 , time: 2018-02-28T17:25:15Z , user: Hjart , members: 820
v: 574 , time: 2018-02-28T19:59:22Z , user: Hjart , members: 815
v: 575 , time: 2018-03-05T20:16:41Z , user: Hjart , members: 815
v: 576 , time: 2018-03-07T23:02:50Z , user: Hjart , members: 814
v: 577 , time: 2018-03-19T14:55:02Z , user: Jørn-osm , members: 852

Det ser ud som om Hjart har reduceret i antallet for nyligt, primært i
version 573 (cs;56762401) og 574 (cs:56766795). Måske han melder ind her
hvad intentionen med ændringerne var?

Jørn-osm har lige nu her lavet v577
(https://www.openstreetmap.org/changeset/57320936) hvor han skriver at
han genskaber ud fra en slettet relation
(https://www.openstreetmap.org/relation/1871785), den ændring er dog 5
måneder gammel så den hænger ikke sammen med ovenstående.

-- 
Mikkel


___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Fejl i Potlacth 2 - leisure vs. landuse?

2017-12-12 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Halløjsa.

On 2017-12-12 21:43, Finn Hansen wrote:
> Ved brugen af Potlacth 2, er jeg kommet lidt i tvivl om den editor nu
> også er helt korrekt med hensyn til de tags vi bruger i OSM.

Potlatch2 har vel også haft sin storhedstid, tænker ikke der er mange
brugere tilbage og mit indtryk er at der ikke sker meget udvikling længere.
Flash-teknologien den er lavet i har fået nakkeskuddet af Adobe[1] (EOL
i 2020), browser-udvidelsen er udfaset i nyere Firefox og er kun på
allernådigst lånt tid i andre browsere[2], så forvent ikke den længste
levetid.

Richard (udvikler på Potlatch2) er dog stadig aktiv, og arbejder efter
eget udsagn[3] på det han kalder en "desktop-udgave".

[leisure vs. landuse key med recreation_ground]
> Derfor vil det være på sin plads om hvilket tag der i fremtiden skal
> bruges

Tagging i OSM er jo dynamisk og levende pr. design[4], men tænker selv
at leisure er beregnet til mere strukturerede faciliteter end der
normalt er på recreation ground, og er derfor meget enig med wiki og
taginfo (områder: 56k mod 28k) i at landuse er den mest korrekte key at
bruge.

> og om udvikleren af værktøjet, måske skal få rettet nogle af de tags 
> til, så det passer med Wiki'en.

Ifølge koden i git[5] og egne forsøg ser det rigtig nok ud til at
leisure bruges i feature-skabelonen "Recreation ground" (tilgængelig i
"Sport and Leisure"), det er i hvert fald en uoverensstemmelse med
konsensus på wiki.

Du kan bede om at få skabelonen ændret i OSM's Trac[6] issue-tracker på
komponenten "potlatch2". Der er allerede en 6 år gammel ticket[7] der
omhandler forskel i visning af de to, men dengang var taggene åbenbart
lige udbredte eller i hvert fald regnet for ligeværdige, for det blev
hverken kommenteret i ticket eller ændret i skabelonen.

Men prøv måske også lige iD[8] (den er faktisk blevet meget god) eller
JOSM[9] ;).

Hilsner,
-- 
Mikkel

[1] https://theblog.adobe.com/adobe-flash-update/
[2] https://www.wired.com/story/adobe-finally-kills-flash-dead/
[3]
https://trac.openstreetmap.org/ticket/5467#trac-change-1-1504091085189428
[4] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Good_practice
[5]
https://github.com/systemed/potlatch2/blob/master/resources/map_features/landuse.xml#L177
[6] https://trac.openstreetmap.org
[7] https://trac.openstreetmap.org/ticket/4278
[8] http://www.openstreetmap.org/edit?editor=id
[9] https://josm.openstreetmap.de/



signature.asc
Description: OpenPGP digital signature
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


[Talk-dk] Hvis du anvender AWSbot-scriptene: STOP

2017-11-08 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hej OSM'ere.

Vi havde en fin snak omkring AWSbot, og hvordan adressedata bliver
importeret fra DAR via DAWA i august 2016[1][2], hvor dele af de
anvendte værktøjerne også blev åbnet op[3] og dokumenteret[4] en smule.

Det lader dog til at vi har en kedelig situation med uhensigtsmæssig
opførsel af scriptene i forhold til de anvendte API'er. I hvert fald
rapporterer[5] en af Overpass API-udviklerne om  stor belastning på
Overpass-serverne[6] med mere end 20.000 forespørgsler pr. døgn, fra
noget der lugter meget af at være et af AWSbot-scriptene

Jeg har kontaktet Stephen Møller, som kører og administrerer den
egentlige import til OSM via OSM-brugeren AWSbot[7], og han har slukket
for noget af kørslen i morges, så forhåbentlig har vi allerede reduceret
belastningen.

Skulle der dog være nogen derude som selv har taget initiativ til at
køre scriptene periodisk, i et cron-job eller lignende, så vil jeg gerne
opfordre til at kørslen bliver midlertidigt lukket ned hurtigst muligt,
så den ikke er årsag til for meget ballade.


Jeg har selv faktuelt konstateret at det osmdata-add.php script der er
på Github[8] ved forespørgsel på postnummer 1533 på DAWA (som giver et
tomt svar) havner i en løkke som aldrig afslutter. Får det lov at køre
uovervåget, fortsætter det med at forsøge at hente data om dette
postnummer, først på Overpass, så på DAWA indtil det formentlig løber
tør for hukommelse eller ved en timeout på ~694 dage.

Jeg regner med ret hurtigt, måske i aften, at kunne lave en
nød-rettelse, så scriptene fortsætter på mere fornuftig vis, måske efter
et par retries, når denne situation opstår.
Om rettelserne kan komme på det oprindelige Github-repository ved jeg
ikke (mon ikke Stephen er administrator for det?), men ellers vil de
være i mit fork[9].

Hilsner,
-- 
Mikkel

PS: rent datamæssigt ser postnummer 1532+1533 ud til at være[10]
"Internationalt Postcenter" i Kastrup. Nogen der ved om dette er blevet
ændret/nedlagt for nyligt siden de ikke er i DAWA?

[1]
https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2016-August/004683.html
[2] https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2016-April/004595.html
[3] https://github.com/AWSbot
[4] http://www.openstreetmap.org/user/AWSbot
[5] https://github.com/AWSbot/PHPscript/issues/1#issue-251346914
[6] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Overpass_API
[7] https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2016-April/004595.html
[8] https://github.com/AWSbot/PHPscript/blob/master/osmdata-add.php
[9] https://github.com/mikini/PHPscript
[10]
https://subscription.postnord.dk/webservices/export/07-11-2017-postnummer.xlsx



signature.asc
Description: OpenPGP digital signature
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


[Talk-dk] iD v2.2.0 er frigivet, inklusiv DigitalGlobe satellitbilleder

2017-05-10 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Halløjsa,

vil lige gøre opmærksom på at iD v2.2.0[1] blev frigivet i går, og er i
skrivende stund den aktive editor på openstreetmap.org.

Den nok største brugersynlige ændring er at værktøjsmenuen nu er en
højreklik-menu, i stedet for at den altid dukker op ved markering af
objekter med venstre-klik.
Den håndholdte introduktion for nye brugere (engelsk: walkthrough,
dansk: gennemgang), der foreslås ved førstegangsbrug på en given
browser, er også forbedret væsentligt.

Samtidigt er det annonceret at DigitalGlobe[2] åbner op for brug af, og
MapBox leverer API'er[3] til, nogle af deres satellit-billedsæt
(Premium/Standard) for OSM-brug[4]. Disse er selvfølgelig også
inkluderet som mulige baggrunds-lag i iD 2.2.0.

Jeg har op til frigivelsen lagt nogle timer i at oversætte nye tekster
og gennemgå store dele af den eksisterende oversættelse, så forhåbentlig
er den mere konsistent og forståelig.
En ting jeg har brug tid på er, at jeg mere eller mindre har gennemført
brugen af "kortobjekt" for "map feature", hvilket før var et
sammensurium af forskellige begreber og mere eller mindre misforståelser
af kontekst.

Sig til hvis I finder noget mærkværdigt i oversættelsen, så vi kan få
konsensus om terminologien. Eller bidrag gerne direkte[5] ved deciderede
bøffer og fejl. Jeg har også startet en wiki-artikel[6] om
OSM-terminologi på dansk, som forhåbentlig kunne blive en reference for
oversættere. Det var en hurtigt indskydelse, så lige nu er det bare en
forsigtig start, men bidrag gerne.

God kortlægning,
-- 
Mikkel

[1] https://github.com/openstreetmap/iD/blob/master/CHANGELOG.md#220
[2]
http://blog.digitalglobe.com/news/digitalglobe-satellite-imagery-launch-for-openstreetmap/
[3] https://www.mapbox.com/blog/openstreetmap-digitalglobe/
[4] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/DigitalGlobe
[5] https://www.transifex.com/ideditor/id-editor/translate/#da/
[6] https://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Terminologi

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


[Talk-dk] Fwd: [Okfn-dk] interested in a nordic open geo/map data meetup in novermber

2016-08-11 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hej talk-dk.

Måske nogle her (udover Søren Johannesen som allerede er involveret)
kunne være interesseret i at få dette geo-event til at ske?

-- 
Mikkel


 Forwarded Message 
Subject:[Okfn-dk] interested in a nordic open geo/map data meetup in
novermber
Date:   Wed, 10 Aug 2016 21:27:43 +0200
From:   miska knapek 
To: okfn...@lists.okfn.org ,
okfn...@lists.okfn.org , okfn...@lists.okfn.org
, okfn...@lists.okfn.org, Okfn Dk


Hey good open folks,


*Short version : *

A Nordic open geo & map data meetup/mini-conference is possible in
parallel with Hack4no, the open cultural data hackathon, at the end of
October, in Norway. (More details below, but a question first )

But,*we need to know how many people would be interested i coming,* and
how many might be interested in contributing to make the event happen (
more on the latter below too ).
There'll be tracks on different aspects of open geo/map data, as well as
workshops.

*PLEASE fill in the doodle poll below,* mentioning whether you might be
interested in coming, as well as whether you might consider coming and
paying a small fee to cover some basic costs.

http://doodle.com/poll/75su2kut2thkzddd

PLEASE answer as soon as possible - the poll closes on Sunday.


*Longer version : *

Some open people have voiced interest in having an open map data event,
and we've some preliminary interest from people who'd like to run
workshops and whatnot.
Kartverket, the mapping authority of Norway, the main organiser of
Hack4No, has said they could be interested in hosting a open map
data event in parallel with Hack4No.
This is really nice of Kartverket, but to make it happen, we need to
know how many people could be interested in coming, and whether they'd
consider paying some small fee to cover some basic costs.


*Longer version - part Two*

If enough people are interested in attending, the next steps would be to
organise some tracks for the event. There's an academic/education,
business, civil society, etc… side to open map & geo data. it'd be great
to have an open call, get suggestions for content, and organise these
different tracks.
( We've already had some offers from the kind folks at Wikipedia, as
well as some others like Søren Johanssen, to run workshops on new
wikipedia mapping features, as well as open source mapping tools. ( Of
course, depending on how things go, it might or might not be possible to
run the workshops, but at least the will is there )).

I hope there's sufficient interest, and that we can proceed with
organising the event!


All the best,

miksa


-- 
miska michael knapek - your local illusionist (designer)
mob. +358-50-320-2616
web: http://knapek.org
http://twitter.com/miskaknapek
animations: http://vimeo.com/miska
images: http://flickr.com/miska_too/sets
code/github: https://github.com/miskaknapek

___
okfn-dk mailing list
okfn...@lists.okfn.org
https://lists.okfn.org/mailman/listinfo/okfn-dk


___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Mapping events

2016-04-28 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hej Hjart.

22. april 2016 kl. 22.55 skrev Michael Andersen :
> Jeg bor bare i Sønderjylland hvor der sikkert ikke ville være den store ide i
> det.

Som du sikkert ved er jeg også mapper i den "rådne banan" ;). Jeg har
længe haft en OSM workshop/meetup med dig involveret i mine tanker.
Har bare ikke fået det ud over rampen endnu.

Jeg har tilmed et forum med (i hvert fald teknisk interesserede)
mennesker og faciliteterne til at mødes i, da jeg er involveret i
vores lokale maker/hacker-space kaldet GeekLabs
(http://www.geeklabs.dk). Jeg vil tro at vi vil kunne samle et par
hoveder fra labbet, og forhåbentlig nogle ude fra communitiet også.

Kunne du være interesseret i at være med til sådan noget?

Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


[Talk-dk] Synlighed og dokumentation af AWSbot-importeringer

2016-04-28 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hejsa.

Jeg har lige set AWSbot være forbi mit nærområde i
https://www.openstreetmap.org/changeset/38944880
(http://nrenner.github.io/achavi/?changeset=38944880), og det er jo
super fint. Tak til Hjart for IFTT-notifikationen
(https://ifttt.com/recipes/343792-when-anyone-edits-osm-around-ribe-give-me-a-message).

Det gav dog anledning til nedenstående changeset-kommentar, så ville
lige pinge jer herinde med den også.

---
Den nye placering af node https://www.openstreetmap.org/node/342361634
(Tjæreborg Stationsvej 33) er ikke korrekt. Den fysiske bygning ligger
i hvert fald på den gamle lokation.

Selv om jeg er gammel i gårde i OSM, er jeg ikke helt opdateret på
hvordan importen fra AWS foregår, så jeg er i tvivl om hvordan jeg
skal håndtere denne situation.

Hvor er det rigtige sted at rapportere? Kan se at elgaard har en
fejl/modifikations-liste på
https://github.com/elgaard/OpenStreetmapAddressData, men er det data
AWSbot vil tage hensyn til? Det er ikke umiddelbart klart.

Ville det ikke være smart om man på AWSbots brugerside
(https://www.openstreetmap.org/user/AWSbot) kort forklarede om botten,
og henviste (om muligt) til gældende dokumentation om
import-proceduren? Så er folk der kigger changesets ikke helt
efterladt i mørket.
---

Hygge,
Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Hjertestartere

2016-02-03 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen


> Var der ikke noget med at vi engang har spurgt om lov til at få adgang til
> datasættet? Måske vi skal prøve endnu en gang.

Kender ikke historikken, men for mig virker det også oplagt at få støderne i 
databasen.

Ligesåvel med det der startede som "strandnumre" (grønne redningsvejskilte 
typisk opsat ved offentlig vandadgang), som nu fornuftigvis er blevet omdøbt 
til "redningsnumre".
Så lige at de nu endda stilles til rådighed som åbne data på favorable "hold 
dem opdateret"-vilkår (WMS/WFS-service eller Shape-filer) på 
http://www.redningsnummer.dk/.

Strandnumrene startede også som et Trygfonden-projekt, lige som 
hjertestarter.dk er, så mon ikke de er til at snakke med.

Mikkel

-- 
Sendt fra min Android telefon med K-9 Mail. Undskyld hvis jeg er lidt 
kortfattet.

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] P-pladser og navigation

2015-10-19 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
> Parkeringspladser (amenity=parking) er ikke i sig selv  navigerbare for
> routingsoftware (se f.eks. 
> http://www.openstreetmap.org/directions?engine=graphhopper_foot=55.49970%2C8.43844%3B55.49831%2C8.44200).

Det er vist mig der er den "mere erfarne", der triggede Hjarts indlæg
og diskussionen her ved tilføjelse af en p-plads i Kjersing Skov i
Esbjerg (se kommentar på changeset;
https://www.openstreetmap.org/changeset/34560493).

Hvis jeg lige skal give mit besyv med, så er p-pladsen i Nørreskoven
der blev brugt som eksempel, ikke et tilfælde man behøver diskutere så
længe. Her løber tilkørselsvejen rent faktisk langs kanten af
p-området og fortsætter (adgangsbegrænset med bom) på den anden side.
De to ville helt i overensstemmelse med virkeligheden kunne forbindes
langs kanten af p-området, hvilket jeg også nu har gjort
(http://www.openstreetmap.org/changeset/34685658).

Til gengæld kan vi nok godt få en diskussion ud af hvorvidt der skal
lefles for routeren på p-pladsen fra mit ovenstående changeset
(https://www.openstreetmap.org/way/374776998). Her er min klare
holdning at der ikke bør tilføjes kunstige ways henover eller langs
p-området, da det ikke er sådan virkeligheden faktuelt er. Pladsen
består af en stor sort flade af asfalt, og der er ikke antydningen af
spor, båse eller andre hints til hvordan man bør krydse den (min
anbefaling; undgå de brugte kondomer i NV-hjørnet).
Jeg ser en vej der ender ved tilslutningen til p-arealet i NØ-hjørnet,
og en sti der starter i SV-hjørnet diagonalt overfor, og mener også at
det bør mappes sådan. At forbinde dem med en ordinært tagget vej kun
for routeren, ville ikke være at mappe virkeligheden.

Det må være indenfor routerens opgavesæt at afgøre om et areal er
farbart for den valgte befordringstype, og hvordan det eventuelt skal
passeres. Jeg kan se at nogle allerede har gjort sig tanker i den
retning; 
http://anitagraser.com/2015/04/17/routing-in-polygon-layers-yes-we-can/,
men det er åbenbart noget af "det svære" siden Google heller ikke kan
;).
Routning er ikke noget jeg har anvendt eller studeret særlig meget,
men jeg kunne forestille mig at man kunne definere nogle
routningspecifikke tags, som kunne guide algoritmen i beslutningen om
hvorvidt en polygon som denne kan krydses og hvordan. Den løsning
ville da i det mindste undgå at misrepræsentere virkeligheden. Men det
er formentligt langt mere kompliceret end jeg tror ;).

I helikopterperspektivet mener jeg det er essentielt, eller i hvert
fald ret vigtigt, for projektet og den generelle anvendelighed af
data, at modellen vi bygger i så høj udstrækning som muligt er en
generisk og faktuel beskrivelse af verden, som vil kunne bruges i
andre sammenhænge end dem vi i dag kender og anvender.

Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Staveformer for vejnavne

2015-10-16 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Stavning og forkortelser af adresser er jo et gammelkendt problem, se
http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Vejnavne_og_OSAK eller
http://www.microformats.dk/2011/08/09/geografisk-arvesynd/.

Som jeg forstår det, anvender den løbende adresseimport rettelserne
der er registreret i http://oisfixes.iola.dk/. Her kan man
(OSM-brugere) få problematiske ikke-korrekte data i de offentlige
systemer tryllet om "som vi vil have det" i OSM. Listen har vist også
tjent som inspiration for de dataansvarlige i kommunerne.

Der ser i øvrigt ud til at være et nyt samlet adressesystem på vej i
det offentlige; http://danmarksadresser.dk/dar

Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Kan man ændre en commit-besked?

2015-07-21 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
On 21. jul. 2015 10.07.17 CEST, Troels Arvin tro...@arvin.dk wrote:
 https://www.openstreetmap.org/changeset/32723684
 Kan man ændre i commit-beskeder?

Så tosset er den vel heller ikke. I hvert fald for dette changeset er
det nemt at overskue at det er volapyk :).

Ikke desto mindre praktisk at kende svaret på spørgsmålet.

Det hurtige svar: nej, medmindre dit changeset ikke er lukket og er
mindre end en time gammelt (dvs. ikke lukket af timeout).

Det lange:

I følge http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Changeset#Tags_on_changesets
er det kun muligt at ændre sættet mens det er åbent (dvs. det ikke
eksplicit er lukket eller det har været uændret i 1 time); It is not
possible to change a changeset after it has closed (in editors or via
the API), and we do not store a history of changes to tags on
changsets..

Det er ikke helt klart heraf, hvorvidt tags på changeset (kommentaren
er et tag med key:comment) betragtes som en del af sættet, men
ifølge flow-diagrammet her, accepteres ikke yderligere information
omkring changeset der er lukkede, så det må man næsten antage;
http://wiki.openstreetmap.org/w/images/6/67/OSM_API0.6_Changeset_successful_creation_V0.1.png

For en database-administrator med de rigtige privilegier er alt
selvfølgelig redigerbart ;).

 (JOSM forslog beskeden, og jeg glemte at tænke over det.)

Man kan forhindre det i at ske igen, ved at ændre på JOSM's måde at
foreslå kommentarer på med parametren upload.comment.max-age. Sætter
du denne til 0, vil der ikke være et forslag i tekstboksen, men du kan
stadig vælge tidligere kommentarer hvis det er relevant. Se
https://josm.openstreetmap.de/wiki/Help/Concepts/Changeset#Uploadcommentandotherchangesettags
for mere om denne mulighed.

Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Ny vej Tom Kristensen Vej

2015-01-17 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
2015-01-12 21:10 GMT+01:00 Lars Gravengaard lar...@gmail.com:

 Ifølge http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%98restad
 Er det forfatteren Tom Kristensens
 :-)


Nej nej nej, det er jo netop Tom Kristensen (uden s) den er opkald efter
;). Men altså forfatteren;
http://da.wikipedia.org/wiki/Tom_Kristensen_%28forfatter%29.

Skulle den være opkaldt efter Tom Kristensens ville den i stedet hedde
Tom Kristensens' Vej, ifølge retsstavningen i hvert fald...

Men som du skriver Jørgen, er vi er nok nødt til at have tålmodighed til vi
kan finde noget formelt om det. Dedikeringen til Tom lader også til at være
en rimeligt hastigt truffet beslutning.

Ja, genitiv/ejefald er generelt svært for danskerne i den her angloficerede
verden, apostroffer sniger sig ind alle vegne, har dog ikke set det på et
vejskilt endnu...

Mikkel
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


[Talk-dk] Relaxed/strict match på Nominatim-søgninger

2015-01-17 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hej på listen.

Jeg har lavet nogle søgninger fra osm hovedsiden på det sidste, hvor jeg
ikke har fundet hvad jeg forventede i første forsøg.


Har nu gravet lidt i det og det lader til at Nominatim kører med en form
for strict match. Er der nogle der ved mere om hvorvidt der er sket
ændringer her, og hvorfor man ikke har mulighed for at tilpasse
søgningsparametrene før/efter søgning.


Et eksempel; jeg vil tjekke stavningen af en lokal villavej på en ny
udstykning som jeg mener hedder Ejlif Krogagers Vej, jeg søger på ejlif
krogager og forventer at se vejen, men Nominatim giver ingen resultater
før jeg sætter s på.

nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=ejlif+krogager
nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=ejlif+krogagers


Et eksempel mere; jeg vil se hvor Vestre Strandvej bliver til Nordre
Strandvej i Tjæreborg, jeg søger på vestre strandvej tjæreborg og får
ingen resultater, en søgningen uden tjæreborg giver et resultat hvor Vestre
Strandvej er indeholdt.

http://nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=vestre+strandvej+tjæreborg
http://nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=vestre+strandvej+tj%C3%A6reborg
http://nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=vestre+strandvej

Nominatim opfatter vejen som en del af Sønderby (Type: place:hamlet), se
http://nominatim.openstreetmap.org/details.php?place_id=44621006 og det
sikkert er derfor den ikke dukker op når jeg inkluderer tjæreborg i
søgningen. Gøres det samme med sønderby får jeg den specifikke vej.

http://nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=vestre+strandvej+sønderby
http://nominatim.openstreetmap.org/search.php?q=vestre+strandvej+s%C3%B8nderby


Det er selvfølgelig altid et kompromis mellem ikke at returnere et for
stort og uoverskueligt resultat når der er mange hits i en bred søgning, og
ikke at begrænse for meget når der er få hits i en meget specifik søgning.
Men netop derfor burde man måske give brugeren lidt flere
justeringsmuligheder, så man ikke forlader osm med uforrettet sag, i den
tro at data ikke er til stede.

Mikkel
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Ny vej Tom Kristensen Vej

2015-01-12 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Hejsa.

Så ham også modtage skiltet, og tænkte straks på osm :).

Der må være nogle lokalkendte der kan aflede placeringen ud fra nedenstående 
citat.

 Det er på den stikvej, der fra Ølsvej fører ind til en ny udstykning med 
direkte udsigt over Mariager Fjord.

http://www.nordjyske.dk/artikel/tom-k-har-faaet-sin-egen-vej/83ce70e9-610b-4be3-b8ad-b9257a0d9403/1/1201

Mikkel

On 12. jan. 2015 07.18.55 CET, Henrik Puukka-Sørensen 
hen...@puukka-sorensen.dk wrote:
Jeg har skrevet direkte til Mariagerfjord Kommune for at finde ud af
hvor vejen er.

Venlig hilsen
Henrik Puukka-Sørensen


Den 11. jan. 2015, Soren Johannessen soren.johannes...@gmail.com
skrev:
 Hej alle sammen
 
 Nogen lokalkendte i Hobro - Tom Kristensen har fået en vej opkaldt
 efter sig Tom Kristensen Vej Jeg har prøvet via flere artikler at
 spore hvor den vej så befinder sig men har opgivet
 

http://sporten.tv2.dk/motorsport/2015-01-10-mere-haeder-til-tom-k-faar-vej-opkaldt-efter-sig-i-hjembyen
 
 Så hvis der er nogen i Hobro der ved dette, så tilføj vejen i OSM
 
 
 Vh
 Søren Johannessen
 
 ___
 Talk-dk mailing list
 Talk-dk@openstreetmap.org
 https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk





___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

-- 
Sendt fra min Android telefon med K-9 Mail. Undskyld hvis jeg er lidt 
kortfattet.___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Teknisk workshop?

2014-10-31 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
On 29. okt. 2014 18.26.32 CET, Jørgen Elgaard Larsen j...@elgaard.net wrote:
Hvad med, om vi organiserer en workshop, hvor vi mødes med det ene
formål at få de forskellige services op at køre igen?

Jeg har ikke helt været så aktiv i OSM på det sidste, og føler mig
lidt bagude, især med alt det der er sket med åbne data. Men det lyder
bestemt ikke godt at værktøjerne på rasher og ter ikke kører længere,
det vil jeg meget gerne være med til at afhjælpe. Om det lige skal
være en workshop ved jeg ikke, befinder mig normalt ret langt væk fra
den slags arrangementer (er Vestjyde), men vil da i hvert fald gerne
være med via det der kommunikationsnetværksagtige noget.

Jeg er udvikler med rimelig bred erfaring. Mest C (og C++ når det ikke
kan være anderledes), men har som mangeårig daglig GNU/Linux bruger
selvfølgelig også gjort mit indenfor alt det andet man nu kan få
fingrene i på sådan en herligt åben platform.

Men ja, altså +1 herfra.

Nogle der har overblik over kodestatus?
Kan se iosfixes er på https://github.com/OleLaursen/oisfixes. Mens
Peter Brodersen ikke skriver noget om kode på ter.dk/osm.ter.dk, og
rasher.dk linker bare til osm.rasher.dk som er nede.

Ved vi om der er velvilje fra de to til at giver bolden videre/åbne koden?

Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Skal vi være først igen igen?

2011-11-21 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
21. nov. 2011 19.22 skrev Torben Brendstrup t.brendst...@gmail.com:
 Jeg har spurgt projektlederen direkte, så er det bare at vente :)

Efter at have været forbi igen i dag, med fokus på at kigge skilte, er
det helt givet at vejen er en del af E 20. Hele strækningen er
plastret til med E 20 henvisninger, men al yderligere information han
kan bidrage med er det da kun velkomment.

 Vejdirektoratets side tyder på noget andet:
  Vejen bliver en hovedlandevej, og den vil fremover sikre en bedre
  fremkommelighed for den tunge trafik fra E20
 Som jeg læser det, er det altså ikke en del af E20.

Jeg har selvfølgelig læst hjemmesiderne, og som dine citater også
demonstrerer, er det meget mudret det der skrives, hvis man prøver at
udlede den her type detaljerede informationer. Der er en tendens til
at folk sætter lighedstegn mellem E-rute og motorvej, selv
vejdirektoratet gør det i dit citat, men det er altså ikke korrekt.

E-ruterne er, så vidt jeg kan forstå det, nogle overordnede streger
der er trukket af folk på et UN-konto, for at definere
hovedfærdselsårerne igennem det Europæiske kontinent, E 20 går f.eks.
fra det vestlige Irland og ind i Rusland (men også Asien er
repræsenteret, se
http://en.wikipedia.org/wiki/International_E-road_network).

En vej med E-rutestatus er ikke nødvendigvis af typen motorvej, og
Vejdirektoratet taler med to tunger om det. Se f.eks. det kort der
angiver årsdøgntrafikmængden for Sydvestjylland
(http://www.vejdirektoratet.dk/dokument.asp?page=documentobjno=245000),
her ses det tydeligt at E 20 ruten fortsætter på primærvej 24, hvor
motorvejen ender lidt uden for Esbjerg. Og så er vi tilbage ved mit
oprindelige spørgsmål, hvor starter/slutter E 20 præcist ved den
danske vestkyst?

 Der er altså tale om en rute til Zeebrügge, ikke til Harwich.

Vejen er selvfølgelig ikke udvidet kun for forbindelsen til Zeebrügge,
men er måske støttet fra EU på det præmis at det vil forbedre
fragtbetjeningen på dén specifikke rute, og mon ikke støtten også
hænger meget sammen med vejens status som E 20 rute.
Men jeg undrer mig nu stadig over, at E 20 krydser havet et andet sted
end hvor man i praksis kan komme over det.

Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Ny milesten nået

2011-11-14 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
Det lyder ikke så ringe endda.

Jeg har ikke været med i de her sprints før, men jeg bor i nærheden og
kender lidt til både Janderup og Årre, og vil gerne gøre en indsats med
Fugro, evt. levere tracks hvis der mangler noget.

Mikkel

Den 14/11/2011 15.24 skrev Jørgen Elgaard Larsen j...@elgaard.net:

Vi er nu nået så langt, at intet postnummer i Danmark har under 80% dækning
(500m). Det synes jeg er flot.

Der er 18 postnumre tilbage med dækning mellem 80% og 90% dækning:

by  postnummer completeness_500m
Janderup Vestj  6851   83,83
Hovborg 6682   84,49
Årre6818   84,7
Svaneke 3740   85,93
Bryrup  8654   86,82
Them8653   87,15
Rynkeby 5350   87,71
Vorbasse6623   87,74
Langå   8870   87,81
Kjellerup   8620   88,57
Gedved  8751   88,72
Hasle   3790   88,86
Gislev  5854   88,97
Nexø3730   89,18
Viby J  8260   89,19
Gudhjem 3760   89,63
Løgstrup8831   89,87
Rødkærsbro  8840   89,95

Mit eget næste projekt er Janderup. Derefter Bornholm.

Jeg har været i gang med Løgstrup, men der er tilsyneladende to store
boligkvarterer, som ikke er på Fugro. Hvis der er nogle friske mappere i
Viborg-området, der har lyst til at lave et GPS-trace i Løgstrup by, vil
det blive værdsat.



- Jørgen

__**_
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.**org/listinfo/talk-dkhttp://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk


Re: [Talk-dk] Skal vi være først igen igen?

2011-11-10 Thread Mikkel Kirkgaard Nielsen
10. nov. 2011 11.28 skrev Rasmus Vendelboe r.vendelboe+...@gmail.com:
 Her er igen en chance for os til at vise vi er hurtigst (og bedst).
 19. november: Vejprojekt på Esbjerg havn

Yes, hurtigst, bedst og sjovest. I Esbjerg har vi været klar længe, og
venter spændt på at kunne lave et gps track og fjerne construction
tags. Allerede da jeg kunne finde projektdokumenterne på hjemmesiderne
taggede jeg videreføringen til Esbjerg Havn op, så godt jeg nu kunne,
og har løbende rettet til efterhånden som jeg har set byggeriet skride
frem.

Det er nu ikke hele strækningen der åbner den 19. Det sidste mere
komplicerede stykke nede på selve havnen og tilslutningen til byen er
de først begyndt på for nylig, og det åbner efter planen om et års
tid. For de interesserede er der billeder og mere info her;
http://www.vejdirektoratet.dk/dokumentniveau.asp?page=documentobjno=223699.

Man burde måske lave en ceremoni ud af det? Der må være en officiel
åbning man kan crashe med sin netbook og trykke upload når
borgmesteren klipper snoren. Så får journalisterne også lidt mere at
skrive om ;).

Hilsner,
Mikkel

___
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk