On 10/12/2010, at 22.20, Michael Andersen wrote:

Prøv at kontakte den ansvarlige (som åbenbart er fra Tjekkiet).

Tillad osse mig et lille øb.

Det er jo fedt med luftfotos, men det Michael her skriver illustrerer ganske godt noget, som i mine øjne er lidt ærgeligt, nemlig at nu kan alle og enhver i hele verden sidde hjemme i deres sofa og brokle rundt med at mappe steder i Danmark de aldrig har været på og aldrig kommer.

Personligt synes jeg jo, at noget af det sjoveste ved OSM er, at man tager hue og vanter på, går ud i landskabet med sin GPS, eller om sommeren, starter sin cykel op og tager sig en tur. Denne fornøjelige mapningsmetode sikrer samtidig, at der har været en person på stedet. Endvidere er det relativt nemt at få overblik over, hvem som arbejder i et givent lokalområde, eller, om det måske er helt jomfrueligt.

Jeg synes måske derfor vi skal overveje, om tilgangen til Fugro's ortofotos, via pbro's mapserver ikke skal være fuldstændig fri for alle og enhver, men begrænses på en eller anden måde, som vi kan diskutere. Det er godt nok en lidt træls tanke, men omvendt, er det osse træls som OSM'er kun at bruge sin tid på at rette andres fejl, eller at opleve folk fra Langtbortistan som sidder og ændrer kortet tilbage til år 2006 eller før.

-- Morten (mok0)



_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email