On 11-12-2010 11:14, Morten Kjeldgaard wrote:

Det er jo fedt med luftfotos, men det Michael her skriver illustrerer
ganske godt noget, som i mine øjne er lidt ærgeligt, nemlig at nu kan alle
og enhver i hele verden sidde hjemme i deres sofa og brokle rundt med at
mappe steder i Danmark de aldrig har været på og aldrig kommer.

Så længe det foregår fornuftigt er det vel ikke et problem - tværtimod. Jo mere hjælp jo bedre. Jeg synes lidt at du antager det værste, i stedet for at se det som en fantastisk mulighed for at få hjælp fra mennesker over hele verden til at gøre vores allesammens kort bedre. Naturligvis vil der opstå problemer - og sikkert også flere end på nuværende tidspunkt (om ikke andet så alene fordi der er flere mennesker involveret). Langt de fleste mappere må vel antages at have nogenlunde styr på hvordan projektet fungerer.

Personligt synes jeg jo, at noget af det sjoveste ved OSM er, at man tager
hue og vanter på, går ud i landskabet med sin GPS, eller om sommeren,
starter sin cykel op og tager sig en tur. Denne fornøjelige mapningsmetode
sikrer samtidig, at der har været en person på stedet. Endvidere er det
relativt nemt at få overblik over, hvem som arbejder i et givent
lokalområde, eller, om det måske er helt jomfrueligt.

Med undtagelse af sidste punkt er det jo ikke noget der ændres på. Der er stadig stor værdi i at tage ud på stedet og kigge på sagerne. Ved at

Jeg synes måske derfor vi skal overveje, om tilgangen til Fugro's
ortofotos, via pbro's mapserver ikke skal være fuldstændig fri for alle og
enhver, men begrænses på en eller anden måde, som vi kan diskutere. Det er
godt nok en lidt træls tanke, men omvendt, er det osse træls som OSM'er
kun at bruge sin tid på at rette andres fejl, eller at opleve folk fra
Langtbortistan som sidder og ændrer kortet tilbage til år 2006 eller før.

Meget uenig. At begrænse adgangen til en fantastisk ressource for at undgå små problemer som dette vil være en stor fejl i mine øjne.

Jeg vil igen påpege at den omtalte coastline faktisk havde source=PGS, så derfor er det i mine øjne helt efter bogen at den blev rettet til Bing. Under alle omstændigheder synes jeg den her episode illustrerer at eventuelle problemer nok skal blive løst.

--
Jonas Häggqvist
rasher(at)rasher(dot)dk

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email