Imellemtiden er her en +95 % udgave af Faaborg-Midtfyn Kommune frigivet som ODBL/CCBYSA: http://www.openstreetmap.org/browse/relation/2052179 :)

Jeg kan så bedrøve mange inklusive mig selv ved at konstatere at osse den er forkert.

Jeg har forespurgt Samsø kommune om kommunens grænse, og fik det svar, at de indre danske farvande er omfattet af Lov om afgrænsning af søterritoriet [0]. I medfør af dennes § 3 omfatter det indre territoriale farvand vandområder såsom havne, havneindløb, rede, bugter, fjorde, sunde og bælter, som er beliggende inden for de i § 2, stk. 3, nævnte basislinjer.

Sagt på almindelig dansk går kommunegrænsen ved vandkanten. Vi kan således se frem til at Lyø, Avernakø og Korsholm på mapnik laget alle får deres navne skjult, og i stedet blive benævnt "Faaborg-Midtfyn kommune".

Lad mig i denne forbindelse opfordre de mappere, der udløser deres brændende interesse for administrative grænser -- dækket ind af det universelt anvendelige argument at man "ikke tagger til kortet" -- tage ansvaret for, at mapnik style sheet bliver modificeret, så vi undgår at kortet kommer til at se fuldstændig åndssvagt ud, ved at samtlige småøer bliver markeret med kommunenavn.

Vi er trods alt nogen, der finder en æstetisk nydelse ved at kigge på kortet og ikke nøjes med at glædes over databasens forrygende indhold af +95% korrekte data.

-- mok0


[0] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=22799



_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email