Ole Laursen skrev: > Jeg har også tilføjet mange source-tags på veje i sin tid da vi fik > Bing-kortene, men jeg er siden holdt op, det fungerer ikke i praksis > når der kommer senere rettelser.
Jeg har stor glæde af, når folk skriver source på selve vejen. Det giver et hurtigt overblik over, hvor pålidelig vejen er. Står der f.x. kun GPS, ved jeg, at luftfoto måske kan gøre vejens forløb mere præcis. Omvendt, hvis der kun står Fugro, ved jeg at de steder, der er skjult af træer, kan være upræcise. Står der Fugro + GPS ved jeg, at der er flere forskellige kilder, og at jeg næppe kan bidrage med noget nyt uden at have været på stedet. Hvis der allerede står "Fugro + GPS" og du har været fordi med din GPS og vil rette vejen ud fra det, kan du bare lade sourcen stå. Det vil stadig fortælle mig, at vejen er sammensat af flere forskellige kilder, og må antages at være af høj kvalitet. Det er det, jeg primært er interesseret i at vide. Hvis en vej er tagget med source=Fugro, og du retter halvdelen af vejen ud fra GPS, kan du f.x. sætte sourcen til "Fugro (whole way) + GPS (Northern part)". Det vil hurtigt fortælle mig status. I begge tilfælde kan changeset-sourcen give yderligere oplysninger, hvis jeg har et eksakt behov for at se baggrunden for en ændring. Men en god changeset-kommentar vil ofte være mere nyttig for mig. - Jørgen _______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
