Jeg har set at nogen her i sommer har lavet en masseimport af grænsesten, hvor source er angivet til "Geodatastyrelsen: SNSOR", og de ser ud til at være placeret rigtigt efter mine stikprøver, så det er fint nok. Jeg undrer mig dog over to ting, som jeg gerne vil bede om nogle kommentarer til.
1. Grænsestenene har ingen konsekvens, eller med andre ord: Den tegnede grænse følger ikke grænsestenene. Meningen med grænsestenene er jo, at grænsen forløber som en lige linie mellem to sten med nabonumre, og det er bestemt ikke tilfældet. Se fx området omkring Rudbøl, etc., etc. Skal jeg ikke rette den op ?? (jeg kender området temmelig godt) 2. Grænsestenene er taggede som "historic= boundary_stone". Jeg mener, at vi var enige om, at "historic" anvendes om noget forhenværende, som i dag har skiftet funktion, og det er jo ikke tilfældet med disse grænsesten. Det giver også et problem i det sønderjyske, hvor der stadig findes historiske grænsesten, fx fra Kongeå-grænsen og de gamle amtsgrænser. Jeg vil derfor foreslå at ændre tags til "boundary=marker" og marker=stone". /sba-dk
_______________________________________________ Talk-dk mailing list [email protected] https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk
