On 2015-10-19 06:32 AM, Mikkel Kirkgaard Nielsen wrote:
Parkeringspladser (amenity=parking) er ikke i sig selv  navigerbare for
routingsoftware (se f.eks. 
http://www.openstreetmap.org/directions?engine=graphhopper_foot&route=55.49970%2C8.43844%3B55.49831%2C8.44200).


Til gengæld kan vi nok godt få en diskussion ud af hvorvidt der skal
lefles for routeren på p-pladsen fra mit ovenstående changeset
(https://www.openstreetmap.org/way/374776998). Her er min klare
holdning at der ikke bør tilføjes kunstige ways henover eller langs
p-området, da det ikke er sådan virkeligheden faktuelt er. Pladsen
består af en stor sort flade af asfalt, og der er ikke antydningen af
spor, båse eller andre hints til hvordan man bør krydse den (min
anbefaling; undgå de brugte kondomer i NV-hjørnet).

Måske kommer der båse. Den må jo være ret ny, siden vi ikke kan se den på luftfotos.


Jeg ser en vej der ender ved tilslutningen til p-arealet i NØ-hjørnet,
og en sti der starter i SV-hjørnet diagonalt overfor, og mener også at
det bør mappes sådan. At forbinde dem med en ordinært tagget vej kun
for routeren, ville ikke være at mappe virkeligheden.


Virkeligheden er vel at man kan gå og cykle fra stien til Kattegatvej.
Det skal repræsenteres i vores model.

Det må være indenfor routerens opgavesæt at afgøre om et areal er
farbart for den valgte befordringstype, og hvordan det eventuelt skal
passeres. Jeg kan se at nogle allerede har gjort sig tanker i den
retning; 
http://anitagraser.com/2015/04/17/routing-in-polygon-layers-yes-we-can/,
men det er åbenbart noget af "det svære" siden Google heller ikke kan
;).

Men de diskuterer et highway=pedestrian område.
amenity=parking er derimod ikke en vej.

Vi kan ikke forvente, at ruteberegnere kan bruge amenity=parking, landuse=residential, amenity=school, landuse=forest, natural=water, osv til at finde ruter.

Routning er ikke noget jeg har anvendt eller studeret særlig meget,
men jeg kunne forestille mig at man kunne definere nogle
routningspecifikke tags, som kunne guide algoritmen i beslutningen om
hvorvidt en polygon som denne kan krydses og hvordan. Den løsning
ville da i det mindste undgå at misrepræsentere virkeligheden. Men det
er formentligt langt mere kompliceret end jeg tror ;).

I helikopterperspektivet mener jeg det er essentielt, eller i hvert
fald ret vigtigt, for projektet og den generelle anvendelighed af
data, at modellen vi bygger i så høj udstrækning som muligt er en
generisk og faktuel beskrivelse af verden, som vil kunne bruges i
andre sammenhænge end dem vi i dag kender og anvender.

Det er også vigtigt at topologien er korrekt.

Vi arbejder med en model og den kan ikke være 100 procent præcis. Vi er nødt til at lave nogle tilnærmelser og nogle valg, der hvor der er gråzoner.

Færgeruter er kun i OSM for at beskrive topologien.

Alle større vejkryds, har veje, der er der for at få topologien til at passe. Eksisterer denne vej fx i virkeligheden:
http://www.openstreetmap.org/way/305267150

Vi har ikke andre veje end highway=pedestrian,service,services,rest_area som kan være arealer. På andre veje kan vi angive vejbredder, selv vi ikke har gjort det mange steder. Og vi deler jo heller ikke veje op i små klumper for at kunne angive den præcise bredde hver gang den ændrer sig en smule.

Men du kunne jo tagge din parkeringsplads som highway=service,service=parking_aisle, area=yes


Mikkel

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk



_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email