Ikke fordi jeg insisterer på at få det sidste ord, men i objektivitetens 
interesse bliver jeg lige nødt til at påpege, at det ikke er anvendeligt at 
definere "kommercielt misbrug" som "et firma tjener eller sparer så meget som 
en femøre ved at bruge OSM frem for andre kortleverandører". Grunden til dette 
er at det allerede sker i stort omfang. Bare for at tage et enkelt eksempel har 
jeg da betalt penge for at få installeret OsmAnd+ på min telefon - såvidt jeg 
kan se, er det et firma som står bag udviklingen heraf.

Jeg vil også stille spørgsmålstegn ved sådan en skarp skelnen mellem 
frivillighed og kommerciel aktivitet: Der er masser af firmaer som bidrager til 
OSM udover hvad der er strengt nødvendigt for deres bundlinie.

Til spørgsmålet "Hvorfor skal min frivillige arbejdskraft stilles gratis til 
rådighed for kommercielle interesser?" vil jeg foreslå svaret: "Fordi du udfra 
en helhedsbetragtning mener at samfundet bliver et bedre sted af at du 
bidrager". Der kan sikkert tænkes andre svar :-)

Når alt dette er sagt, så er jeg enig i at name-tags på disse huse bør slettes 
administrativt: Hvis ferienhaus-dk gerne vil have denne information i 
databasen, må de oprette et tag til formålet. Hvis man vil være flink, kunne 
man overveje at flytte den URL som står i "operator" til et "website" tag. Dog 
er det min læsning af wikien, at tourism=chalet giver god mening for sommerhuse 
som udlejes.

/julian


-----Oprindelig meddelelse-----

Message: 2
Date: Sat, 17 Dec 2016 12:45:49 +0100
From: <[email protected]>
To: OpenStreetMap Denmark <[email protected]>
Subject: Re: [Talk-dk] Er OpenStreetMap blevet kommercielt ?? -
        afsluttende kommentarer
Message-ID: <[email protected]>
Content-Type: text/plain; charset="utf-8"

Tusind tak for de mange meninger.

Vedr. Julians spørgsmål om definitioner, så er der efter min opfattelse tale om 
kommerciel misbrug såfremt et privat firma tjener eller sparer så meget som en 
femøre ved at bruge OSM i stedet for andre kortleverandører. Og ja, disse data 
er til ulempe for mig, fordi det er grimt og ukorrekt, og formentlig også for 
nogle naboer, der vil opleve et prisfald på deres huse ved for stor 
turistbelastning !!

Og så glemmer Julian, Lars og Michael Collinson en væsentlig Open Source 
karakteristika. OSM er baseret på frivillighed, og jeg har temmelig svært ved 
at se, hvorfor min og andre frivilliges arbejdskraft skal stilles gratis til 
rådighed for kommercielle interesser. Det vil i hvert fald kølne min interesse 
for projektet.

Jeg er dog enig med flere i, at vi ikke uden videre kan slette disse data af 
hensyn til god osm-opførsel, men vi kan rydde op, fx ved at slette 
"tourism=chalet" og name-tagging.

Jeg mener, at "tourism=chalet" er noget vrøvl i dette tilfælde. Udlejningshuse 
kan jo lige så godt bruges af rejsende håndværkere eller af gæster til et 
familiearrangement eller til indlogering af flygtninge. Det giver absolut ikke 
nogen mening i lokalområdet, at enkelte sommerhuse stikker ud, så derfor bør 
der tagges med ”building=yes”

Jeg mener, at name-tagging uden videre kan fjernes, dels fordi sprogbrugen er 
udansk, dels fordi de som Asger påpeger formentlig kun er interne data som ikke 
har bund i virkeligheden, dels fordi de som Jørgen påpeger overtræder 
tagging-regler om serialisering, dels fordi der ikke er nogen dansk tradition 
for at angive husnavne på kort. I modsætning til mange andre lande, så har vi 
et velfungerende OSAK-system, der gør husnavne på kort overflødige.

Jeg har ikke skrevet til d'herrer operatører, men nogen må gerne opfinde et 
standardbrev, der kan bruges i slige tilfælde.

/sba-dk



_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email