Hej Thomas,
Ja, efter min opfattelse er det en god idé at stikke om - og jeg gør det altid
selv.
Hvorfor bliver det ikke helt let med kold lagring? Det kræver bare at du altid
har et par ugers forsyning i bunden af køleskabet, og du skifter flaskerne ud i
samme takt som du drikker øllet. Det er udelukkende et spørgsmål om at
proritere pladsen i køleskabet!
Ang. gærstarter problematikken så er der delte meninger vedr. nødvendigheden af
en gærstarter. Normalt er tørgær som det er følger med dig kit temmelig
"aggresivt" (det indeholder mange levende gærceller) - på den anden side så bør
man altid være mistænksom overfor gær der følger med beerkits - ikke
nødvendigvis fordi den er ringe men fordi der kan man ikke altid vide hvor
gammel gæren er når man tager den i brug.
Hvis jeg var dig ville jeg lave en gærstarter, da det er nemt og sikrer et godt
resultat.
Køb en liter æblejuice (den billigste fra Fakta er fin - bare den ikke
indeholder konserveringsmidler). Vask åbningen af kartonen med sprit, iodophor
eller klorin, skyl efter med koldt vand fra hanen. Åbn kartonen og hæld
halvdelen fra - du kan evt. drikke det hvis ikke du har noget bedre at tage dig
til ;-) . Hæld tørgæren ned i kartonen, luk den og smid den ned i plastik pose,
der forsegles med en knude. Sæt den ved 20-24 grader. Efter et 1-3 dage skulle
posen være helt opsvulmet, og klar til brug.
Alternativt kan du evt bruge den metode der er beskrevet på
http://www.brygladen.dk/minforsteale.asp. Den er også helt fin, men kræver lidt
mere arbejde.
Lad under alle omstændigheder være med at miste bryggermodet :-)
-Christian
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Marianne og Thomas [mailto:[EMAIL PROTECTED]
Sendt: ma 25-08-2003 19:39
Til: Christian Skovdal Andersen
Cc:
Emne: Re: SV: [Brygforum] Gærsmag
Hej Christian,
Mange tak for svaret, som jeg opfatter sådan, at det *er* en vældig god
ide at stikke om!?
Tak også for rådet om kølig lagring, som jeg vil følge i den
udstrækning jeg har mulighed for det. Helt let bliver det nok ikke!
Men jeg har ikke tabt brygger-modet! Det ville næsten have været for
nemt hvis det første bryg var perfekt, ik'? Jeg planlægger at kaste mig over
"Min første IPA" fra Brygladen, og har allerede indkøbt sættet. I den
forbindelse har jeg også et simpelt spørgsmål. Jeg har printet opskriften fra
Brygladens web-site. Den er til at forstå, bortset fra på et enkelt punkt.
Sættet indeholder malt-ekstrakt,
cara-crystal malt, cascade humle, Irish moss og gær. Opskriften redegør
udmærket for hvordan disse råvarer skal bruges, bortset fra gæren. Der står
blot til sidst i opskriften "hæld indholdet af starter-flasken i". Jeg tror at
der her refereres til en "gærstarter", et udtryk jeg tit har læst. Men -- jeg
ved ikke hvad en gærstarter *er*, og opskriften forklarer mig ikke hvordan jeg
fremstiller en
gærstarter af de 11 gr medfølgende overgær. Kan du hjælpe mig?
Venligst,
Thomas
Christian Skovdal Andersen skriver:
> Hej Thomas,
>
> Om omstikning til sekundær fermentering er en "absolut
nødvendighed" ved jeg ikke. Der er vel som sådan ikke noget der er ved
brygning - som Heikki siger "It will still be beer".
>
> Men: selv de usleste diskount øl (herunder budweiser fra Anheuser
Busch) lagres i flere uger inden de kommer på flaske. Det fortæller mig at
man som håndbrygger nok bør gøre det samme, således at man som minimum
lader den stå til sekundær fermentering i et par uger og/eller lader den
gære ud i primærtanken og stikker den om til at fad, der lagres køligt inden
man stikker om til flaske.
>
> Jeg vil dog berolige dig med at gærsmag er en af de mest almindelige
problemer, og heldigvis også en af de nemmeste at gøre noget ved efterflg:
Lad "Lagringens Lille Mirakel" gøre arbejdet for dig.
>
> Lad dine flasker stå så køligt som muligt i så lang tid du orker.
Gerne et par måneder tæt ved 0 grader. Det skulle få gæren til at udfælde
sig effektivt og blive kompakteret på bunden af flasken. Jeg har lavet masser
af øl der smagte hæsligt af gær og var et ulækkert grumset fluidum, der
efter blot få uger i køleskab/udhuset blev drikkeklare ved forsigtig
opskænkning.
>
> Held og lykke, og husk at fortælle hvordan det er gået.
>
> -Christian
>
> -----Oprindelig meddelelse-----
> Fra: Marianne og Thomas [mailto:[EMAIL PROTECTED]
> Sendt: lø 23-08-2003 15:41
> Til: Brygforum
> Cc:
> Emne: [Brygforum] Gærsmag
>
>
>
> Hej,
>
> Jeg har netop smagt på mit allerførste bryg, en stout lavet
på et
> begyndersæt. Den smager sådan set fortræffeligt, men der
er en ret
> markant bismag af gær. Jeg stak den ikke om, og den stod vel
ca. 3 uger
> i den samme glasbeholder før jeg tappede den på flaske, og
der var vel
> et ca. 4-5 cm tykt lag bundfald. Jeg antager at det er den
manglende
> omstikning der er skyld i den, efter min smag, for kraftige
gærbismag.
> Er I enige? Kan jeg konkludere at omstikning faktisk er en
absolut
> nødvendighed? ---- jeg havde læst at 3 uger på samme tank
lige præcis
> kunne gå an .....
>
> På forhånd tak for kommentarer
>
> Thomas
>
>
>
------------------------------------------------------------------------
> _______________________________________________
> Brygforum mailing list
> [email protected]
> http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum