Jeg må nok hellere forklare ideen med den komplette elgryde:
Brygeksempel:
22 liter
6 kg malt
3 * humle
Udstyr:
Elgryde
Indsatssi
Bundfilter
evt. isoleringsring
køler
gærspand
termometer
-fyld 20 liter vand på elgryden og sæt temperaturen på den ønskede
mæsketemp. + overhead for at kompencere for maltens manglende temp.
-hæld 6 kg malt i indsatssien
-vent på termostatens kontrollampe slukkes og sænk langsomt indsatssien ned
i elgryden
-omrør til alt malten er våd. DETTE ER DET ENESTE TIDSPUNKT DER SKAL RØRES!
-cirkulér urten ved at tappe fra hanen og hælde det tilbage i toppen af
indsatssien. lad være med at 'plaske' da iltning af varn urt ikke er
ønskelig. High Tech-metoden er at bruge en pumpe.....
-mæsk i de ønskede intervaller og cirkulér urten jævnligt. Kontrolér
temperaturen og justér om nødvendigt
-når mæskninger er færdig curkuleres urten til den er klar og indsatssien
hæves til overfladen på urten
-sæt temp. på godt 100 grader og begynd at eftergyde (sparkle) med 70
grader vand. Indsatssien hæves i takt med at urten stiger i elgryden. Den
eftergydes til 110 % (ca 24,2 liter) af den ønskede brygmængde.
-når indsatssien er afdryppet, fjernes denne
-når urten når kogepunktet tilsættes bittehumlen. DEN 1. HALVE TIME MÅ DER
IKKE KOGES MED LÅG!
-efter den givne tid tilsættes smagshumlen og evt. Irish Moss. Efterfyld
til den ønskede mængde.
-aromahumlen tilsættes og nu bør der være låg på. Pas på det ikke koger over.
-efter endt kogning tappes og tilbagehældes ca 1 liter for at samle lidt
humleblade omkring bundfilteret og 'sterilisere' hanen.
-urten nedkøles med kølespiral. High Tech metoden er selvfølgelig en
modstrømskøler....
-urten tappes på gærspand og gæren tilsættes. Selv ved brug af tørgær
anbefales en gærstarter.
Resten af proceduren må være en kendt sag......
humlede hilsner,
/torben #8620