Hej brygforum Vi er et par håndbryggere fra Skanderborg, der nu har været i gang i et par måneder og har fået lavet 3 all-grain bryg indtil videre. I den forbindelse er der et par spørgsmål, der har meldt sig, og som vi ikke selv har kunnet finde svar på.
Hvordan gør I for at ende med at have det antal liter urt (Volume i beercalc) på gærspand efter endt kogning, så det matcher volumen angivet i opskriften på beercalc? Med vores 2 første bryg endte vi nemlig én 3 liter under volumen i opskriften. Til vores 3. bryg læste vi en artikel af Ray Daniels om vandforbrug. Det fik os til at gøre følgende: Til en 25 liters opskrift mæskede vi i 18 liter vand og endte med at sparge med ca. 22 liter. Efter endt kogning havde vi alligevel kun 23 liter urt (og 4 liter spargevand vi ikke havde anvendt, da der ikke var mere plads i vores kogegryde). Vi sigtede efter en OG på 1050, men måtte nøjes med en på 1042. Det gav en mæskeeffektivitet på 59%, hvor vi de andre gange har haft en mæskeeffektivitet på ca. 70%. Men da har vi jo heller ikke sparget nær så meget. Vores næste spørgsmål går så derfor på, hvordan vi opnår en OG tættere på eller lig med OG'en angivet i opskriften? Når man sparger meget for at tage hensyn til spild mm., må det nødvendigvis give en lavere OG, når opskriften angiver 25 liter og vandforbruget reelt er 40 liter eller hvad? Vi har tænkt på at sætte volumen på vores opskrift op, i forhold til den volume vi reelt sigter efter og dermed anvende mere malt eller sætte mæskeeffektiviteten ned, så vi forhåbentlig rammer OG angivet i opskriften. Har denne vandforbrugsproblematik i øvrigt nogen indvirkning på humlingen af brygget? Vi glæder os til at høre løsningsforslag til ovenstående. Med venlig hilsen Henrik Christoffersen 8660
