Hejsa! Jeg har i går brygget for første gang på egen hånd og med eget udstyr. Min gryde er en 50-liters alu-gryde med en passende indsats til. Denne indsats slutter 3-4 cm over grydens bund, og i gryden er der isat tappehane. Indsatsens bund er en perforeret plade med en masse hulelr, som vist er for store. Hullerne er 4-5 mm i diameter (ud fra mit øjemål) og jeg synes at der kom ret meget malt gennem hullerne og ned på grydens bund.
Men er hullerne ikke for store når der direkte kommer meget malt gennem hullerne. Der kan i hvert fald komme hele korn igennem, hvis de rammer "på højkant". OK hovedparten af malten blev da i sien, men selv ved forsigtig omrøring kan jeg ikke undgå at der ryger noget gennem sien. Jeg overvejer at skifte den perforerede plade til en ny alu-plade med mindre huller. 2-3 mm må vel være passende?? I gemmerne har jeg noget perforeret stålplade med 1,5-2 mm huller. Det er almindeligt sortjern. Kan det på nogen måde bruges (gratis for mig) evt. hvis det bliver sandblæst og lakeret el.lign. Eller skal jeg helt holde mig fra det. ...eller gør jeg noget forkert eller kan jeg gøre noget smartere end at skifte bunden? Og så lige et af de dumme spørgsmål: Hvad har det af indflydelse at alt humlen også var i urten under nedkølingen, som desværre tog 1,5-2 timer - humlen var altså i urten 1,5-2 timer ekstra mens temperaturen faldt. Ved godt at humlen skulle op, men alt drillede lige på det tidspunkt med stoppet tappehane med ca 1 min. mellemrum så jeg prioriterede nedkølingen højere end at få humlen op. Mit gæt er at de første humler alligevel var "udbrændte" efter den time de skulle være i, men er mere nervøs for sidste smags- og aromahumle som jo har fået alt for lang tid. Øllet (eller hvad det bliver) gærer lystigt, så noget er da gået rigtigt. Min OG var 1058-1060 hvis det har noget at sige. Jeg døjede med at flydemåleren ville "suge" sig over mod siden af måleglasset inden det faldt helt til ro, så det var svært at aflæse mere præcist. Venlig hilsen Peter Fly _______________________________________________ Brygforum mailing list [email protected] http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]
