Hej alle sammen Jeg er ny i oversættelsesprojektet og vil først og fremmest gerne takke for muligheden for, at være med til at gøre den danske udgave af LibreOffice endnu bedre. Jeg har tidligere deltaget i danskoversættelsen af Mozilla Thunderbird og Wordpress.com; så bortset fra Pootle-værktøjet, som er nyt for mig, kender jeg godt til processen og jeg håber selvsagt, at alt kommer til at gå gnidningsfrit.
Dernæst kunne jeg godt tænke mig at høre hvad planerne er for da.libreoffice.org-siden. Jeg har bemærket, at siden ikke er helt så rig på indhold og grafik, som f.eks. den engelske, tyske og franske. Det synes jeg er lidt trist, når nu det er den side man kommer ind på via libreoffice.dk; så hvis der er noget jeg kan hjælpe med på den front, så bare sig til! Vi skrives ved. Med venlig hilsen Nikolaj Stenberg -- Send en e-mail til [email protected] for instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/ Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/ Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke efterfølgende slettes
