Den 23. december 2014 kl. 11.43 skrev Leif Lodahl <[email protected]>:
> Hej alle, > Jeg vil foreslå at den samlede betegnelse "Track changes" oversættes til > "Spor ændringer" jvnf. Jespers grundige forslag. > Hej Leif. Ih altså, så har jeg vist ikke fået formuleret mig helt klart. Jeg forsøgte at argumentere for "Registrer ændringer" og *ikke* for "Spor ændringer". :-) Jeg mente blot at "Spor ændringer" er *bedre* end "Ændringssporing", men jeg synes stadig ikke det er *godt*. Måske du kan kommentere på alt hvad jeg skrev i min gennemgang og argumentation? Så bliver det nemmere at se, hvad jeg ikke har fået skrevet klart, når du opfatter mit indlæg som at jeg foreslog "Spor ændringer". Jeg ved godt, at jeg skrev meget, og at det er jul nu, men måske en gang efter jul? Det er meget nemt i Gmail at kommentere på alle dele af en mail ved at trykke på "…" forneden, efter man har trykket på "Svar alle". Så åbnes der for teksten, man svarer på, og så kan man trykke Enter efter hver sætning eller hvert afsnit, man vil kommentere på, og så bliver ens svar rykket passende ud, så man kan se, hvem der skriver hvad. Det er meget nemt at bruge. Jeg foreslår altså ikke "Spor ændringer", da jeg ikke synes det er godt nok. Funktionen handler, så vidt jeg ser det, *ikke* om at hverken skabe eller følge et *spor*, men om at alle ændringer bliver *registreret* og eventuelt vist på skærmen midt i teksten. Som sagt i en tidligere mail betyder det engelske verbum "to track" ikke nødvendigvis "at spore". Jeg mener der mere er tale om betydningen "at holde styr på". Mit forslag er klart "Registrer ændringer", og jeg mener det er *væsentligt bedre* end alle de andre forslag, der har været oppe. Jeg har selv nævnt andre kandidater, såsom "Spor ændringer" og "Følg ændringer", men det var mest i demokratiets navn eller som led i diskussionen. Jeg troede jeg havde været grundig med at argumentere for "Registrer ændringer" og imod de andre forslag. Men så grundig har jeg så åbenbart alligevel ikke været. :-) Jeg har ikke set nogen overbevisende argumentation for andet end "Registrer ændringer". Jeg mindes faktisk slet ikke at have set nogen argumentation imod "Registrer ændringer". Hvis jeg husker forkert, vil jeg meget gerne påmindes! :-) (*) Jeg mener selv, at "Registrer ændringer" klart står som vinder i diskussionen p.t. Jeg mener der er brug for gode argumenter hvis andet skal vælges. Og som altid er jeg åben for sådanne argumenter. Jeg mindes bare ikke at have set dem endnu. Det kan dog skyldes det, som på engelsk hedder "confirmation bias" [1], altså at man primært ser det, som bekræfter ens tro, og ignorerer det, som taler imod. Altså det, som politikere er så eminente til ;-). Gør mig lige opmærksom på, hvis det er tilfældet. [1]: https://en.wikipedia.org/wiki/Confirmation_bias (*) Jeg så dog lige med et halvt øje, at du, Leif, nu havde sendt et link til det sted, hvor Microsoft havde anvendt betegnelsen "sporing", hvilket jo i givet fald ville være et argument for anvendelse af ordet "spor" eller "sporing". Jeg svarer lige på den mail separat. Og så må det vist i øvrigt snart være tiden at ønske GOD JUL til alle! > > /Leif > Jesper -- Send en e-mail til [email protected] for instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/ Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/ Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke efterfølgende slettes
