Hej alle, Vores fællesskab (eller ommunity som det også hedder) er efterhånden ved at være ...ikke eksisterende. Mit eget engagement har det seneste års tid været koncentreret om den internationale konfence som blev afholdt i Aarhus, og vi fik kun med nød og næppe oversat brugergrænsefladen til LibreOffice 5.0. Vi har fortsat rigtig mange tekster til hjælpen, som endnu ikke er oversat.
Personligt er jeg fortsat udkørt efter konferencen. Heldigvis gav konferencen et klækkeligt overskud, og vi har allerede uddelt adskillige tusinde kroner til forskellige communities som bidrog. Det gælder f.eks. Ubuntu Danmark og OSAA. Den andel som tilkommer LibreOffice i Danmark har vi ingen holdeplads til. Jeg vil derfor opfordre til at vi stifter en ny forening (i praksis omdanner vi den eksisterende konference-forening), således at vi kan få fingre i pengene. Med den nuværende konstellation kan vi ikke disponere over beløbet, da den nuværende forenings formål alene har været at afholde konferencen. Der er penge til f.eks. at "købe" en freelancer til at oversætte og konsistensrette LibreOffice 5.0. Er der nogen der har lyst til at deltage i arbejdet med at danne en ny forening? Mvh. Leif -- Send en e-mail til [email protected] for instruktioner om hvordan du ophæver dit abonnement Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/ Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/ Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke efterfølgende slettes
