On 09/02/2012, at 10.38, Pelle Rosenbeck Gøeg wrote:

OSM er ikke kun et kort. Det er i mine øjne en kæmpe samling af GIS data, som jeg kan bruge som jeg lyster privat som arbejdsrelateret. Derfor kan det være relevant at have en masse informationer organiseret i databasen, som ikke nødvendigvis er relevante for den gennemsnitlige "mapnik" bruger. Her må man i mine øjne arbejde for at den "centrale" mapnik rendering ikke medtager sådanne uønskede objekter.

Det er en meget problematisk holdning i den forstand at der er enorm uenighed i OSM omkring netop det synspunkt. Læs f.eks. Frederik Ramm's "årsberetning" fra nytårsskiftet (har ledt efter den, kan ikke finde en URI lige nu).

Hvorfor i alverden skulle man gå til OSM for at trække f.eks. valgkredse ud, når man lige så godt, og med større sandsynlighed for at få noget korrekt, kan finde de samme data et officielt sted? Efter min og mange andres mening er OSM er ikke bare en database, hvor folk kan bunke alskens geo data ind som de finder rundt omkring. Og OSM er ikke et repository for det officielle Danmarks data.

Skulle landmænd f.eks. lægge deres dyrkningsplaner ind i OSM fra år til år? Skulle løbe- klubber og cykelklubber fylde deres løbsruter ind i OSM? Skulle kommunerne lægge deres kloakrørsføringer ind i OSM? Nej, vel? Men de kan kvit og frit bruge OSM som et basislag og tegne deres egne data ovenpå, det er hele ideen med projektet.

-- mok0


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email