Ole Laursen skrev:
Det kan sikkert løses, men jeg ved ikke om vi i stedet skal gå efter
at nedlægge OISfixes?

Det synes jeg ikke. Så skal vi i hvert fald lave noget tilsvarende.

Vi havde engang et rigtigt godt QA-værktøj i samspillet mellem adresseimporten, OISfixes og osm.rasher.dk

På Rashers side kunne man se kort over, hvor der var adressenoder uden en tilsvarende vej i nærheden (det kan man også nu på osm.elgaard.net)

Men derudover var der en liste, hvor man for hver kommune kunne gå ind og se, hvilke fejl, der var registeret af OSM-communityet i den pågældende kommune.

Det var de glade for i de fleste kommuner, og flere af dem brugte det aktivt. Det ville være godt at få op igen. Det ville være trivielt at lægge ind på osm.elgaard.net.

I øvrigt er der stor forskel fra kommune til kommune på, hvordan de håndterer henvendelser om fejl. Nogle kommuner retter med det samme, andre har måske kun en enkelt medarbejder til opgaven - og vedkommende kan have mere presserende ting at lave.

Det er ærgerligt, hvis OSM har forkerte data, fordi enkelte kommuner er lidt sløve til at rette fejl.

Så jeg synes bestemt, vi skal bevare OISfixes - og gerne udvide med flere QA-værktøjer.



- Jørgen

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email