Hej,
Jeg er efter at have vasket omtrent lige så mangle flasker som de forenedes
bryggeriers tappeanlæg nu blevet den lykkelige ejer af et fadøls anlæg og en
stak Cornelius fade. I den forbindelse har jeg nogle spørgsmål:
1. Er der forskel i diameter på niplingerne til Co2 og øl? Min picnic hane
passer ikke til alle niplingerne, og jeg vil gerne være sikker på at det er
problemet før jeg tager trykket af fire fade med øl for at bytte om på
niplingerne.
2. Jeg vil gerne karbonere vha. Co2.
2a. Hvor mange bar Co2 skal fadet have?
2b. Hvor tit skal man "lade op" med ny Co2 for at øllet kan nå at absorbere
Co2'en.
2c. Bør man følge anvisningerne i "The New Complete Joy of Homebrewing" og
ryste fadet kraftigt efter at have sat det under tryk - for derefter at lade
det hvile i fire dage?
2d. Hvor lang tid skal øllet stå under tryk for at nå at karbonere?
2e. Hvor meget har temperaturen at sige for øllets evne til at absorbere Co2?
3. Der er to måleskiver på min regulator (fra Brygladen). Jeg har gennemskuet
at den ene er til at vise trykket i fadet - men hvad viser den anden?
4. Jeg har noteret en markant forbedret smag i det øl jeg har haft stående på
fad i forhold til det øl jeg har haft på flaske - selv om det er den samme øl.
Øllet på fad smager på en måde mere modent end det der ved samme lejlighed er
tappet på flaske - er det bare mit held, eller er der nogle andre processor der
spiller ind i en 19 liters beholder i forhold til en lille flaske på 0,33 - 0,7
liter? Er der andre der har tilsvarende erfaringer?
-Christian