Efter der er kommet afklaring med hensyn til licens og kildeangivelse vil jeg åbne for lidt snak omkring at importere bygningsomrids.

Jeg har allerede hentet FOT korttemaet og kigget på bygningslaget. Indtil videre har jeg lavet et script der gør følgende:

* Importer bygninger fra GST i en lokal database
* Sammenlign med et OSM import og find objekter der overlapper med data
  i OSM
* Del datasættet op i NxN km kvadrater (den præcise størrelse skal lige
  overvejes)
* Eksporter til 2 .osm filer pr kvadrat - en med bygninger der ikke
  overlapper og en med bygninger der overlapper OSM

Generelt ser datakvaliteten ud til at være ret god. Der er en smule såkaldt overnoding[1], især på siloer og lignende hvor det ser ud til at man går lidt amok ude i kommunerne (eller også er der tale om eksport fra et format der har ægte kurver, som bliver omdannet med lidt overdreven præcision).

Hvad mangler:

1. Hvad er den specifikke licens/tilladelse?
2. Polygoner med et overflod af punkter skal simplificeres (fx er en
   enkelt silo med over 200 punkter uønsket i OSM). Dette kan gøres
   automatisk vha. Douglas-Peucker algoritmen. Der skal bare lige leges
   lidt med at finde nogle fornuftige parametre.
3. Der skal lægges en plan for hvad vi gør med de overlappende bygninger
4. Et par øjne på de genererede OSM filer for at se om kvaliteten er i
   orden på alle leder og kanter.
5. Selve importen

De ikke-overlappende bygninger forestiller jeg mig at jeg selv kan uploade automatisk under en dedikeret OSM bruger.

Derimod er det en større opgave med de overlappende bygninger. FOT data vil sandsynligvis typisk være bedre opdateret end OSM data, men til gengæld har vi ikke en OSM bruger som afsender. Der er også nogle forskelle på hvordan bygninger er defineret. I FOT er en hel blok af sammenhængende bygninger indtegnet som ét objekt, hvorimod man i OSM typisk vil dele bygningerne op[2].

Jeg forestiller mig at lægge de enkelte kvadrater ud til download et sted, så folk kan downloade dem og manuelt vurdere bygning for bygning hvilke OSM bygninger der skal erstattes med FOT-udgaven. Dette skal også gøres under en særskilt konto jvf. Import guidelines[3]. Vi kan så holde styr på hvilke kvadrater der er blevet kigget igennem (evt. i wikien).

Jeg har påbegyndt en plan-side på wikien der skal dokumentere forløbet af importen[4].

Kommentarer, forslag?

[1] http://ksmapper.blogspot.com/2013/01/too-much-of-good-thing.html
[2] http://osm.org/go/0H8VBlN~R--
[3] http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Import/Guidelines
[4] http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Import/Plans/Danish_Buildings

--
Jonas Häggqvist
rasher(at)rasher(dot)dk

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email