Sonny skrev:

Jeg synes, det ville være rart, hvis vi kunne blive enige om at
highway=track var for alt andet end normal biltrafik. Man kunne måske bruge en definition, der gik på at highway=tracks ikke førte til OSAK- bebyggelser
(dog med undtagelse af ensomt beliggende skovarbejderboliger.)
Vedr. billedmaterialet bliver jeg også forvirret, selv om det er gode
billeder. I det jyske højland er der masser af private fællesveje, der
ligner et highway=track billede.
Vedr. routning, så må surface=unpaved og surface=cobblestone være nok til at give en advarsel om, at vejen kan være mindre god at køre på. I Danmark har vi næsten ingen fliseveje som de tyske "spurplattenweg", så umiddelbart ser
jeg ikke noget behov for flere surface-varianter. Tilsvarende må
tracktype-mulighederne give en ide om vejen er god at cykle, gå eller løbe
på.

Jeg plejer at bruge access=agriculture hhv. access=forestry for markveje og skovveje i (private) produktionsskove. Især de sidste kan være meget svært fremkommelige, selv til fods, da de i reglen er kørt fuldstændigt i smat af de (beviseligt alt for store og tunge) skovmaskiner der benyttes i dag.

Jeg er dog ikke klar over, om rutningsalgoritmerne tager hensyn til access=agriculture/forestry taggen.

Men når jeg sådan har vadet afsted i mudder til anklerne, har jeg dog tænkt på, om man på en eller anden måde kunne beskrive fremkommeligheden af en sådan skov- eller markvej. Jeg synes ikke det er relevant at benytte SAC_scale i Danmark; alle stier vil formentlig alligevel være T1 (det letteste niveau.)

-- mok0



_______________________________________________
Talk-dk mailing list
[email protected]
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email