Den 30. november 2014 kl. 13.56 skrev Jan Møgelbjerg <j...@mogelbjerg.dk>:

> Sprognævnet har valgt at ´ er valgfrit og det er vel i sig selv en
> anbefaling af beskedent brug.


Nej, det er jeg ikke enig i. Valgfrie stavemåder i Retskrivningsordbogen er
fuldt lige gode, og den ene anbefales ikke frem for den anden.


> Selv bruger jeg det faktisk kun i ordet én -
> og det endda kun i tekster som andre skal udgive. Hvis jeg selv står til
> ansvar skriver jeg det ulovlige "een".
>

Ja, det bliver det jo så ikke bedre af – for så går du ligefrem uden om den
officielle retstavning.

Og nej, det er ikke ulovligt, det følger bare ikke Retskrivningsordbogen.


> En accent er et hjælpemiddel for de, der forstår det rigtigt.


For dem, der… ;-)

Det er ikke
> min erfaring af den forståelse findes blandt de læsesvage,


Så du mener at nogle slet ikke kan forstå, hvad accent aigu betyder for
udtalen? Det er sikkert rigtigt. Men spørgsmålet er så, om det overhovedet
er noget problem for dem, at vi anvender accenterne, ment til dem, der kan
forstå dem? Mener du, at det er et problem for de læsesvage og at det
ligefrem gør teksterne sværere at læse for dem, hvis der er accenter?


> men faktisk
> nærmere blandt de læsevante - og det er de samme mennesker, der vil være i
> stand til at forstå betydningen udfra sammenhængen.


Det handler for mig ikke om, om man er i stand til at forstå betydningen ud
fra sammenhængen, hvis man stopper op og lige tænker sig om et øjeblik. Det
handler om at gøre det helt unødvendigt at stoppe op – at gøre teksten
flydende og helt klar.

Og bemærk, hvor mange sikkert ellers ret læsestærke mennesker, der faktisk
ikke har set sammenhængen i tilfældet Formater (sammenhængen er: Rediger,
Vis, Indsæt, Formater) og tror det er flertal af substantivet format.


> For ordblinde og andre,
> der har problemer med læsning vil ekstra tegn kun være en yderligere kilde
> til forvirring.
>

Mener du virkelig det? Det kunne jeg godt tænke mig at se referencer til.
Altså referencer til undersøgelser, der har vist det. De undersøgelser
ville jeg læse med stor interesse. Men indtil jeg ser dem, så vil jeg altså
mene det modsatte: At hjælpemidlet accent gør det *nemmere* også for dem at
læse. Hvilket jeg ikke har nogen referencer på; det er blot hvad jeg tror.

Så du ville altså påstå, at ordblinde har større chance for at læse
Formater som bydemåde af formatere end som flertal af format, hvis der
*ikke* er accent aigu over e'et? Det virker lidt besynderligt på mig, må
jeg sige.


> At nogen i årevis har brugt software med ordet Formater uden at opfatte det
> som bydemåde understreger at det ikke har har nogen betydning for
> anvendelsen:


Helt enig at det ikke har nogen større betydning for anvendelsen.


> For nogle mennesker giver det lige så udmærket mening at
> opfatte det som valgmuligheden mellem flere formater.
>

Ja, det er bare ikke sådan, det er ment, og det er ikke sådan det er
skrevet i orginalen. At tro det er flertal af format er en mental
konstruktion, en efterrationalisering for at få ordet til at passe. Men
selv har uklarheden irriteret mig i årevis, især fordi jeg igen og igen
hører folk udtale det som flertal af format. En sådan uklarhed og
medfølgende irritation hos os, der ved hvad der faktisk står, kan udryddes.
Jeg mener klarhed og præcision er godt.

Men det er rigtigt, at det ikke har nogen væsentlig betydning for selve
anvendelsen.

Men det tror jeg nu kan siges om rigtig mange af de "finere" detaljer i
oversættelserne. Det handler for mig til dels om en finpudsning for at få
LibreOffice til at fremstå mere professionelt for os mere kyndige og skarpe
sprogbrugere. Men altså også for at få læsningen af teksterne til at
forløbe mere præcist. Formater er blot et eksempel, omend et ret
fremtrædende eksempel, på en reel misforståelse, som dog ikke har haft de
store konsekvenser.


>
> Derimod er der ingen der vil læse ordet Marker som en referencer til
> landlige jordarealer,


Det er jeg uenig i. Jeg tror rigtig mange, ikke kun mig, faktisk først kan
komme til at læse det som jordarealer, hvorefter de lige vil stoppe op et
nogle tiendedele sekund og så vil forståelsen falde på plads, og de kan
læse videre. Og det er netop disse ganske små stop, som jeg gerne vil
udrydde, ved at gøre teksten fuldstændig klar og umisforståelig. Derfor
ville jeg skrive Markér. Hvilket retskrivningsreglerne på ingen måde
fraråder eller anbefaler ikke at gøre. De nævner faktisk eksempler på, at
det kan give mening at gøre det i tilfælde som dette for netop at lette
læsningen.


> eftersom det ikke vil give nogen mening i et stykke
> software, hvor man til gengæld har brug for redskaber til at markere et
> element på brugerfladen.
>

Det er den logiske konklusion, som det kan tage et par tiendedele sekunder
for hjernen at få på plads.

Jeg synes det er næsten en anelse lille bitte smule arrogant-agtigt at
benytte holdningen, at "det må folk da kunne forstå, det giver jo sig
selv". Ja, det giver sig selv, når man lige har vendt den. Men lad os undgå
at det overhovedet er nødvendigt at vende noget for at forstå det. Og som
det ses, får nogle det jo i nogle tilfælde aldrig vendt rigtigt; altså
tilfældet Formater. De opfinder i stedet en anden forklaring, i dette
tilfælde at "det må være flertal af format" og at "det jo giver mening".
Ja, den alternative forklaring giver også mening, men ikke helt lige så
meget som den rigtige forklaring, altså den som var ment fra afsenderens
side. Så jeg mener vi bør udrydde alle disse uklarheder, uanset om de i
værste fald kan ende med at blive misforstået, eller de i bedste fald blot
sinker læsningen en anelse.


>
> ​Så nej tak, lad os ikke ændre på praksis omkring dette.​
>

Nu husker jeg ikke hvad hidtidig praksis er? Jeg er mere i færd med at
diskutere hvilken praksis vi ønsker, uanset hvad den har været før.


>
> med venlig hilsen
>
> Jan M
>
>
Med venlig hilsen
Jesper

-- 
Send en e-mail til dansk+unsubscr...@da.libreoffice.org for instruktioner om 
hvordan du ophæver dit abonnement
Problemer? http://da.libreoffice.org/kontakt-os/postlister/
Posting guidelines + more: http://wiki.documentfoundation.org/Netiquette
Listens arkiv er tilgængelig på http://listarchives.libreoffice.org/da/dansk/
Alle beskeder du sender til listen bliver publiseret her og kan ikke 
efterfølgende slettes

Besvar via email